Om mig
Et liv i balancer – mellem energi og nærvær, teknik og intuition
Jeg hedder Saskia. Jeg er nysgerrig af natur og både kreativ og direkte i min tilgang til livet. Jeg lever og arbejder i spændingsfeltet mellem det tekniske og det sanselige – det målbare og det mærkbare.
Min uddannelse som maskinmester har givet mig en grundlæggende forståelse af systemer, energi og struktur. Men mit virke i dag bygger i lige så høj grad på alt det, vi ikke kan måle: forbindelsen mellem mennesker og dyr, den energi vi sender ud og modtager, og de budskaber vi ofte overser – men som findes i stilheden mellem ordene.
Nær livet – og tæt på døden
I store dele af mit voksenliv har døden ikke været et fjernt begreb. Den har været nærværende og konkret – både fysisk og energetisk. Jeg har set den i øjnene, været i rum med den, mærket dens energi og det tomrum, den efterlader. Og jeg har lært at finde ro i den.
I starten af mine 20’ere oplevede jeg selv et alvorligt sygdomsforløb, som rystede fundamentet i mit unge voksenliv. Kroppen svigtede, og jeg blev tvunget til at mærke mig selv indefra og ud. Det blev et vendepunkt, hvor jeg begyndte at lytte mere til kroppen og energien end til ydre forventninger.
Senere blev mit liv igen forandret, da min yngste datter Ida kom til verden – med alvorlige og livstruende allergier. Hverdag blev til undtagelsestilstand, og jeg blev både mor og medicinsk støtteperson. Det krævede en konstant opmærksomhed og årvågenhed – men det lærte mig også, hvor kraftfuld kærlighed og tilstedeværelse kan være.
Da min far blev syg med den uhelbredelige kræftsygdom myelomatose, trådte døden igen ind i mit liv – denne gang langsomt og insisterende. Jeg fulgte ham tæt gennem hele hans sygdomsforløb og blev hans støtte, oversætter og fortolker – både af det fysiske og det følelsesmæssige. At se ham tage imod døden med værdighed og nysgerrighed blev en af de største læringsrejser i mit liv.
Alle disse erfaringer har givet mig et naturligt og trygt forhold til livets afslutning – og en særlig evne til at støtte andre, når døden nærmer sig. Jeg tilbyder i dag samtaler og sessioner omkring sorg, afsked og det energetiske arbejde i forbindelse med dødsøjeblikket – både for mennesker og dyr.
Når dyr dør – erfaringer med at sige farvel
Døden har ikke kun besøgt mit menneskeliv. Den har også gået ved min side i mange år i arbejdet og livet med dyr.
Jeg har fulgt mange dyr på deres sidste rejse – nogle fra min egen familie, andre som en del af mit arbejde og mit kald. Heste, hunde, pindsvin fra plejestationen, små kæledyr, kaniner og fugle. Hver eneste afsked har gjort noget ved mig. Nogle døde stille, andre kæmpede. Nogle blev sendt afsted med blidhed og accept – andre forlod os pludseligt og brutalt. Og nogle døde, selvom jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Og mere til.
At stå ved et dyrs side, når livet forlader kroppen, er et af de mest ærlige øjeblikke, jeg kender. Det gør ondt. Det river og flår. Men det er også helligt. For i det rum er vi uden masker. Vi er bare os. En sjæl, der følger en anden hjem.
Jeg har lært, at det aldrig bliver let – men at det godt kan blive meningsfuldt. At det ikke handler om at redde eller fikse. Men om at være til stede. At holde rummet. At sige: “Jeg ser dig. Jeg slipper dig. Jeg elsker dig.”
Og selv når skyld, sorg eller tvivl melder sig – for det gør de – så ved jeg, at det vigtigste er, at dyret ikke var alene.
Det er denne erfaring, denne dybe forbindelse til livets slutpunkt, jeg bygger mine sessioner omkring, når jeg tilbyder støtte i afskedens rum. Jeg tror på, at vi – med lidt støtte og forståelse – kan være der for vores dyr, når de har mest brug for os. Og at vi kan finde fred i sorgen.
Når energi bliver budskab
Min styrke ligger i at mærke det, der ikke bliver sagt – og give det form. Det gør jeg gennem samtale, nærvær, healing og mine sjæletegninger. Jeg arbejder med både dyr og mennesker, hvor jeg oversætter deres energi og historier til billeder, symboler og beskeder, der kan bringe klarhed, lindring eller retning.
Jeg tror på, at når vi tør lytte – helt ind i knoglerne – så åbner der sig døre til forandring, indsigt og fred.
Embraced – kunsten at blive favnet, set og forstået
Embraced betyder at blive favnet. At blive rummet. At blive mødt med nærvær, varme og respekt – præcis som man er.
Det er dét, jeg ønsker at skabe gennem mit arbejde: Et sted hvor du og dit dyr kan sænke skuldrene. Hvor der er plads til at være i proces. Hvor fejl, tvivl og følelser må eksistere sammen med håb, nysgerrighed og nye muligheder.
Ordet Embraced kom til mig, fordi det rummer alt det, jeg længtes efter – og stadig længes efter. I en verden hvor så meget skal måles, forklares og præsteres, ville jeg skabe et rum, hvor det usagte og usynlige også må være der. Hvor man må føle. Hvor man må være midt i noget, og stadig være god nok.
Hvorfor Embraced opstod
Embraced opstod som et svar på en indre stemme – og på de mange møder jeg har haft med både dyr og mennesker, hvor noget var vigtigt, men usynligt. Hvor følelsen fyldte mere end fakta. Hvor forbindelsen manglede – ikke fordi nogen gjorde noget forkert, men fordi vi ikke var blevet set endnu. Ikke blevet favnet.
Jeg har selv savnet det i perioder. Både i mit eget sygdomsforløb, da min datter blev syg, og da min far kæmpede sin sidste kamp mod kræft. Og jeg har set det hos de dyr, jeg har fulgt på vej: blikket, der siger “se mig – vær her med mig – uden at ville ændre mig”. Den erfaring blev fundamentet for Embraced.
Hvad Embraced er – for dig og for mig
For mig er Embraced et kald. Det er her, jeg forbinder alt det, jeg er: teknisk og sanselig, intuitiv og systematisk. Her må jeg bruge både min faglige viden og mine dybe fornemmelser. Her får jeg selv ro – fordi det er ægte.
For dig er Embraced et sted, hvor du bliver mødt uden krav.
Uanset om du kommer med spørgsmål om din hund, ønsker dybere kontakt med din hest, står midt i sorg over et mistet kæledyr – eller bare mærker, at noget kalder på dig – så bliver du mødt her. Ikke med en manual, men med åbne arme og åbne sanser.
Hvorfor det er troværdigt
Fordi det kommer fra levet liv. Ikke bare fra bøger og kurser (selvom jeg har mange af dem), men fra hjertet. Fra at have været i rummet, hvor døden flyttede ind. Fra at have stået med et allergisk barn på skadestuen. Fra at have sagt farvel til egne dyr, selvom jeg ønskede at de skulle blive.
Alt, jeg tilbyder i Embraced, har jeg selv gået igennem. Jeg kender det fra begge sider: at være den, der hjælper – og den, der har brug for hjælp.
Derfor lover jeg ikke hurtige løsninger. Jeg lover til gengæld at møde dig med nærvær og ærlighed. Og at holde rummet for dig, mens du tager dine skridt.
At blive Embraced betyder ikke, at alting bliver let.
Men det betyder, at du ikke skal gå alene.