“Hold nu op, en god oplevelse det har været at få Saskia til at tegne min sjæletegning!”
Det, hun gør, er ikke helt til at forklare – som hun selv siger, så tuner hun ind på mig og mit liv og tegner det, hun fornemmer. Det lyder måske skørt, men det føles utroligt præcist.

Tegningen i sig selv giver ikke nødvendigvis mening ved første blik – symbolerne og billederne virker næsten tilfældige. Men da jeg så videoen, hvor Saskia gennemgår tegningen og forklarer, hvad det hele betyder… wow! Det var nærmest overvældende. Hun rammer følelser, tanker og oplevelser – også fra min barndom – som jeg aldrig har delt, og noget jeg selv har haft svært ved at sætte ord på.

Det var virkelig en fascinerende og rørende oplevelse. Og så elsker jeg bare hendes måde at formidle på – med både varme, humor og et glimt i øjet.

Hvis du har lyst til at prøve noget alternativt og helt særligt, så vil jeg klart anbefale det. Jeg bliver stadig helt glad i låget af at se på den farverige tegning med alle chakra-farverne. Det er noget helt unikt. ❤️

– Camilla , Sjæleteging

“Det var en virkelig rammende oplevelse, der førte til dybe personlige erkendelser.”

Jeg har fået mulighed for at prøve Saskias “Connection spread” hvilket var en virkelig rammende oplevelse. Jeg modtog en fin video, hvor Saskia først laver en kort indledning og dernæst lægger kortene op, som hun så tolker ind i, et efter et, i relation til det enkelte korts placering på spreadtet og med overskriften “connection” Saskia formidler i en rolig og tryg energi. Efter jeg havde set videoen igennem et par gange, valgte jeg at sidde i ro og mærke hvad der kom til mig, hvilket var dybe personlige erkendelser i form af bl.a. musik og en række mentale tilbageblik der samlede sig til at give mening lige nu.

Tusind tak Saskia.

-Mette, Connection session med kort

“Saskia kan noget helt særligt – hun kan mærke energien mellem dig og din hest.”

Min hoppe virkede ofte fraværende, når vi var sammen. Hun gav indtryk af, at alt omkring os var vigtigere end mig. Jeg kontaktede Saskia for støtte – og for at få hjælp til at forstå, hvad der foregik.

Det viste sig, at der var flere steder, hvor jeg overså min hests signaler og ikke lyttede til det, hun forsøgte at fortælle mig. Saskia hjalp mig med at få øje på de små tegn og forstå, hvordan min hest kunne mærke den energi, jeg bar i min krop.

Hun brugte en metafor, der virkelig ramte mig: “Det er som at tage et barn i hånden og gå over vejen.” Først grinede jeg lidt af billedet – men jeg forstod, hvad hun mente. Det handler om tryghed. Om at kunne mærke hinanden.

Det ændrede mit fokus: Jeg begyndte at mærke, fornemme og være mere til stede – og pludselig begyndte min hest at være nærværende og lytte til mig.

Min hoppe er føre-hest i flokken og har blik for alt. At hun nu møder mig i kontakten, betyder alt.

Saskia formår at favne hele relationen – både hest og menneske – og jeg tror, det bedst kan beskrives som, at vi bliver et unikt makkerpar.

Ud over det, bliver jeg også berørt af, hvordan Saskia fornemmer, hvad jeg har brug for. Hun arbejder intuitivt med kroppen, stimulerer sindet gennem trykpunkter, urter og æteriske olier – og giver sanserne nyt liv.

Hun er der, klar til at mærke dig og støtte dig – hvis du giver hende lov.

– Camilla : 1:1 session

“Tusind tak for din smukke beskrivelse – jeg kunne i den grad genkende Frida!”

Hun er en utrolig mild, kontaktsøgende og nem lille shetlandspony, som helt klart kommunikerer tydeligt – især i legesituationer.

Vi leger allerede en del med at gå på vippebro og stå op på paller, og hun er både lærenem og glad for at deltage. Det var virkelig rørende at få bekræftet gennem din beskrivelse, hvor meget hun egentlig “siger”, og hvordan hendes personlighed skinner igennem.

Frida har tidligere haft udfordringer med krydset og har modtaget behandlinger hos en equiterapeut. Vi lavede nogle gode øvelser – bl.a. at stå på en palle og vippe bækkenet bagud – men de er gået lidt i stå, da hun blev halt og har haft brug for en pause.

Jeg blev også ramt af det, du nævnte i forhold til mig selv – om at tage ting lidt for tungt. Det kan jeg virkelig genkende. Jeg har været noget slidt de seneste år, og det er som om, Frida spejler det på sin egen måde.

Jeg blev nysgerrig på det røde, du så bagtil – kan det mon have forbindelse til, at hun ikke bryder sig om at køre med vogn?

Uanset hvad – tusind tak for at give mig indsigt i, hvad der fylder hos Frida. Det betyder meget. Jeg kunne sagtens læse dine noter, og lydfilen var virkelig dejlig at få med. 💕

-Ruth, 1:1 session over distance

Saskia er super dygtig og har klaret at anbefale hende en læsning!

Havde en online session hos Saskia hvor hun skulle tegne mine charka.

Det var meget berigende, da jeg fik overblik over mine blokeringer og hvor jeg var på min rejse og hvad jeg kunne gøre bedre.
-Amalie, Sjæletegning

“Tusind, tusind tak, Saskia – jeg er så taknemmelig for, at du ville bruge din tid på os.”

“Jeg vil rigtig gerne arbejde med min egen energi – og det her giver så god mening.”

“Noget må der være sket – jeg vågnede helt afslappet og godt tilpas.”

“Jeg glæder mig allerede til at være sammen med Lokki-Dancer igen – med ny bevidsthed og ro.”

-Susan ,1:1 session over distance

“Det var en fantastisk oplevelse – jeg blev dybt berørt, og budskaberne resonerede med det samme i mig.”

Saskia du har en dejlig behagelig stemme, som jeg har lyst til at lytte til igen og igen.
Du formår at frembringe budskabet udfra din tegning og det der kommer til dig på en rolig og tydelig måde. Jeg blev meget berørt i det mange af budskaberne med det samme resonerede i mig.
Det var en fantastisk oplevelse.
Jeg syntes du formår at tydeliggøre budskaberne både i det verbale men og ved at vise/pege med blyanten og stenen, så jeg hele tiden ved hvor du er og får alle detaljer med.
Tegningen er i mit univers utrolig smuk med mange detaljer og fortjener helt klart at hænge i mit hjem.
Jeg var helt tryg i dit nærvær og oplevede under healingen varme/ sitren i mine hænder og en ro. Efterfølgende følte jeg mig både let og træt på en god måde.
Du sende før healingen tydelig info om hvordan det foregik, det var trygt.
Jeg vil klart anbefale Saskia og det er ikke sidste gang jeg har fået lavet en tegning / healing

-Karen , Sjæletegning

Jeg så mig selv fra et sted jeg havde glemt og tegningen gav mig lyst til at være nysgerrig på mig selv. Et anderledes selvportræt jeg ser på ofte.

-Lis, Sjæletegning

“Jeg har følt mig meget rørt og set – det kom på det helt rigtige tidspunkt.”

Tusind tak for clairvoyance og healing. Jeg synes det var en rigtig god og givende oplevelse. Du er virkelig dygtig og meget rar at snakke med. Jeg synes vi kom omkring rigtig meget forskelligt, som giver rigtig god mening i mange aspekter af mit liv. Jeg har herefter følt mig meget rørt over det og set. Jeg tror det kom på det helt rigtige tidpunkt, hvor det har gjort godt for mig at høre at der nok skal komme ro på igen og at jeg skal tage et skridt af gangen op ad trappen❤️
Kortet giver også rigtig god mening for mig. Det er også dejligt at se tegningen og at der kommer lidt visualisering på det vi snakkede om tidligere. Tusind tak ❤️

Amalie, Sjæletegning

“Det var en fantastisk oplevelse – jeg blev meget berørt, og budskaberne resonerede med det samme i mig.”

Saskia du har en dejlig behagelig stemme, som jeg har lyst til at lytte til igen og igen.
Du formår at frembringe budskabet udfra din tegning og det der kommer til dig på en rolig og tydelig måde. Jeg blev meget berørt i det mange af budskaberne med det samme resonerede i mig.
Det var en fantastisk oplevelse.
Jeg syntes du formår at tydeliggøre budskaberne både i det verbale men og ved at vise/pege med blyanten og stenen, så jeg hele tiden ved hvor du er og får alle detaljer med.
Tegningen er i mit univers utrolig smuk med mange detaljer og fortjener helt klart at hænge i mit hjem.
Jeg var helt tryg i dit nærvær og oplevede under healingen varme/ sitren i mine hænder og en ro. Efterfølgende følte jeg mig både let og træt på en god måde.
Du sender før healingen tydelig info om hvordan det foregik, det var trygt.
Jeg vil klart anbefale Saskia og det er ikke sidste gang jeg har fået lavet en tegning / healing 💚

-Kristina, Sjæletegning